| 05.12.2026 | Foreløbige klokkeslet, .Ud af huset - læs beskrivelsen | kl. 05:00 | - | 01:00 |
|
JULETUR TIL KØBENHAVN OG TIVOLI
Kom med UngR på en magisk juletur til København lørdag den 5. december 2026!
Vi kører tidligt om morgenen og lander midt i julehyggen omkring kl. 10.00. Her får du god tid til at gå på opdagelse i det julepyntede København, hygge med vennerne, finde de perfekte julegaver og måske forkæle dig selv med lidt lækkert undervejs.
Når butikkerne lukker, mødes vi igen og tager samlet i Tivoli, hvor julemagien for alvor venter! Glæd dig til tusindvis af funklende julelys, fantastisk julepynt, hyggelige boder, duften af brændte mandler og masser af sjove forlystelser.
Vi fylder hele dagen med shopping, grin, venner, julelys og ægte julestemning – det bliver næsten ikke mere hyggeligt!
Find nissehuen frem, tag din bedste julemakker med, og glæd dig til en uforglemmelig juledag i København!
Der bliver sendt sms angående busplan og opsamlingssteder, når vi nærmer os 5. december. |
Senest opdateret 22.09.2026 09:59 af LJ
